Ansigtsakupunktur

Japansk Ansigtsakupunktur er den helt naturlige vej til et yngre og friskere udseende, idet behandlingen forebygger og forsinker hudens naturlige ældningsproces. Behandlingen foregår som ved enhver anden form for akupunktur med nåle. Japansk Ansigtsakupunktur er et alternativ til botox og kirurgiske indgreb. Nålene stimulerer punkter og muskler under huden og efterlader en udglattende effekt. 

Du kan med fordel mikse Japansk Ansigtsakupunktur med Japansk Lifting for et endnu mere effektivt resultat. Hvis et længerevarende resultat ønskes, vil der typisk være behov for 4-6 behandlinger i et forløb over 2-4 uger og derefter anbefales en behandling månedligt for vedligehold af resultatet.

Fordele ved Japansk Ansigtsakupunktur:

• øger lymfe- og blodcirkulation

• afspænder ansigt og kæber

• blødgør dybe rynker og glatter fine linjer

• “løfter” ansigt, så du ser mere frisk ud

• tætner porer i huden

• reducerer poser under øjnene

• har en udrensende virkning

• øger collagen- og elastinproduktionen

 

Selve behandlingen:

• Kort introduktion til behandlingen

• Afrensning af ansigt med naturlige produkter (helt uden parfume, parabener og farvestoffer)

• Let ansigts-/hovedbundsmassage for at afslappe kroppen

• Ansigtsakupunktur, hvor sterile, meget tynde nåle påføres i ansigtet. Herefter ligger du i ca. 20 min. imens afslappende musik spiller svagt i baggrunden

• Afslutningsvis rulles ansigtet let over med Himalaya saltstenskugler. Disse saltstenskugler indeholder 84 forskellige mineraler, og huden optager de af mineralerne, som den har behov for.

Back to top